
ANSØGNING OM JOB
Følg nedenstående fremgangsmåde
Job hos Herning Svømmehal
Er du interesseret i et job, enten som livredder eller aqua-instruktør i et spændende miljø med gode kolleger, så kunne Herning Svømmehal måske være arbejdspladsen.
Hvilke krav stiller vi til dig?
Din indstilling er vigtig. Du kan lide at servicere mennesker og har god energi og positiv udstråling. Du trives med at holde en masse bolde i luften, arbejder struktureret og mister sjældent overblikket. Du er kendt som en pligtopfyldende person, der får tingene gjort og holder aftaler.
Hvem kan søge job hos os?
Herning Svømmehal arbejder for at skabe størst mulig rummelighed og plads til forskellighed. Vi anser derfor alle – uanset etnisk baggrund, religion, handicap, køn, seksuel orientering, alder og uddannelsesmæssig baggrund, som kvalificerede ansøgere.
Uddannelse
Når du bliver ansat i Herning Svømmehal, sørger vi for den nødvendige uddannelse til erhvervslivredder m.m.
Ansøgning
Du kan se eventuelle ledige stillinger på Herning Kommunes hjemmeside. Du gør følgende:
Trykker på linket: http://www.herning.dk/ledige-job
– Under fanen By, Erhverv og Kultur ligger eventuelle stillingsopslag i Herning svømmehal
Har du spørgsmål til ledige stillinger så kontakt:
Jette Lundø Michaelsen på tlf. 51 32 13 41